Markedsopdatering: Status på det midlertidige råvaretillæg

 Som opfølgning på vores seneste nyhedsbreve vil vi gerne orientere om den aktuelle situation.

Den fortsatte usikkerhed i Hormuzstrædet påvirker stadig priserne på de råvarer, der anvendes til produktion af vores tæpper (polypropylen) og beskyttelsesfilm (polyethylen), ligesom transport- og brændstofomkostningerne fortsat er højere end normalt.

Selvom markedet har været en smule mere stabilt de seneste uger, er råvarepriserne fortsat på et højt niveau. Derfor fastholder vores leverandører de nuværende midlertidige tillæg.

Det betyder, at alle leverancer i august fortsat vil være omfattet af de samme tillæg som i maj-juni-juli. Tillægget gælder både tæpper og tekstiler. Tillæg på tape ligger på 6-20% alt efter tapetype.

Vi håber også at kunne fastholde de nuværende tillæg i september. Det kan vi dog først bekræfte ved udgangen af august måned, når vi har modtaget producenternes seneste vurdering af udviklingen i råvarepriserne.


Hvis I har spørgsmål, står vi naturligvis til rådighed.

Tak for jeres fortsatte tillid og samarbejde.